“Nytåsfortsæt”

I år holder jeg nytår i Panama, uden familie og venner. Jeg holder det blandt mennesker jeg lige har mødt og jeg glæder mig faktisk! Jeg har ingen forventninger og det har jeg det godt med.
Jeg plejer som sådan ikke at lave nytårsfortsæt… Har før tænkt over hvilke ting og forventninger til det nye år, men i år besluttede jeg mig for at skrive dem ned.
Det endte med at jeg kun har skrevet 3 ned og virkelig prøvet at vride min hjerte for at fine flere, men er kommet frem til at det måske blot er positivt at jeg ikke har flere?

Hjælpe andre
– Være mindre egoistisk og derved bruge mere af min tid på andre. Om det er ved at hjælpe en ven med at male lejlighed eller lade en ældre dame komme foran i køen, selvom jeg har travlt. Overaske min familie med aftensmad på en travl hverdags aften? (den gode intention er der, men nu må vi se om det sker 😉 ) Det kan også være tid til bare at snakke og lytte til andre, i stedet for at snakke om mig selv.

Grine mere
– Jeg ønsker at grine mere, for jeg ønsker at føle mig gladere og jeg føler mig glad når jeg griner. Dette indebære at grine af fjollede situationer i stedet for at græde af dem. Bruge mere tid med mennesker der får det bedste frem i mig, og bringer smil til mine læber. Generelt en mere positiv tilgang til livet. Ja der er nogle ting der er dumme, men man ikke kan ændre – så hvorfor bruge kræfter på at være muggen over det, når der er så mange andre ting man kan glædes over.

Acceptere modgang
– Ikke blive negativ og trist, hvis der er ting der ikke lige går min vej. Store som små. Som man siger ” der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget”. Det tænker jeg meget over.. og har haft situationer, hvor jeg har haft svært ved at se en eneste positiv ting, men så må man lede videre…

Jeg har ingen som sådan forventninger til 2017, og har faktisk ingen idé om hvad året vil bringe. Jeg burde måske stille mig selv spørgsmål som: ”Skal du ikke snart til at have en uddannelse?” , ”Skal du ikke finde et fast arbejde” eller ”skal du blive ved med at rejse?”. Selvfølgelig stiller jeg mig selv disse spørgsmål, men jeg forventer intet svar, for jeg er ikke klar til at svare på det. Jeg er ikke klar eller har lyst til at lave en plan. Jeg ønsker blot at ”go with the flow” og det er netop det jeg vil gøre! Jeg tror og ønsker at det i sidste ende er det der vil få mig til at tage den rigtige beslutning for mig liv – den beslutning der vil gøre mig mest lykkelig.

Jeg har selvfølge ønsker og drømme, men det syntes jeg ikke har noget med årsskiftet at gøre, det er noget jeg hele tiden arbejder på. Fx ønsker jeg at blive en bedre yogalærer, bedre til at forstå mine elever og bedre til at inspirere og formidle det fantastiske yogabudskab. Jeg ønsker at lære nye kitesurfing tricks og jeg ønsker at se og opleve nye og spændende steder i denne verden.

Hvad har du af nytårsforsæt og ønsker for 2017. Del meget gerne, jeg vil gerne inspireres ☺

Godt nytår jeg ønsker jer alle det bedste i 2017!
/Emely

Skriv et svar