Kitesurfing I Egypten

Efter næsten 4 måneders fantastisk rejse til henholdsvis Bali, Australien og Sri Lanka, var det ved være tid til at vende snuden hjem mod det danske forår
Vi tog dog et lille ophold i Egypten, inden vi for alvor satte kursen hjem til Europa. Vi havde diskuteret lidt frem og tilbage angående situationen, og om det ville være farligt, at tage dertil. Vi oplevede dog intet ubehageligt og føltes os sikre under hele vores ophold I Egypten.
Vi ankom til El Gouna ca. midt April, samtidig med at der blev afholdt VM I Freestyle og Big Air kitesurfing.

Den første dag så vi verdens eliten kæmpe med alt fr 5m2 til 13m2 kites. Tidlig morgen var der mest smæk på vinden og hen af eftermiddagen, døde vinden lidt hen. Efter et par vindstille dage, kom vinden igen. Dette er meget typisk vind mønter for det egyptiske forår. Men El Gouna tilbyder heldigvis en del andre aktiviteter til de vindløse dage. Udover at slikke sol fra poolen eller ved stranden, er der også en kablepark, hvor man kan få stillet sin tørst for adrenalin!

Vi boede på et All Inclusive hotel et lille stykke væk fra spottene. Men det fungerede fint, da man kan tage en billig tuktuk alle steder. Er man ikke interesseret I at bo på all-inclusive, kan man også lede efter en lejlighed på f.eks. airbnb, der findes fine indkøbsmuligheder og flere gode restauranter på især Marinaen. For vores vedkommende, var det dog billigere, at bo på et hotel.

Selve spotsne omkring El Gouna, er udmærket og variere alt efter styrke og vindretning imellem chop og semi fladt. Det er meget få hoteller der er knyttet til en kitestation og alle stationer spørger om penge for at man benytter deres faciliteter (faktisk også for at pumpe din kite op med din egen pumpe på stranden). Omkring 15-20€.

Efter ca. en uge i El Gouna, besluttede vi os for at tage til Soma Bay, som er et af Afrikas mest kendte fladvandsspots. Sikke et smukt syn som mødte os! Spottet ligger midt i ørkenen ud til havet. Vinden kommer fra ørkenen, men er mindre stødende, end hvad man kunne forvente og der er massere af plads at bolte sig og lege på.
Det er svært at finde et sted at bo til stramt budget. Det er muligt i en nærliggende by, hvis man søger på Airbnb, men så skal man også leje en bil. Så vi besluttede at finde et hotel så tæt på spottet som muligt.
Jeg vil blottilføje at vi på daværende tidspunkt havde rejst i +4 mdr. og derfor var vores budget nok også en del strammere end hvis man blot skal en uge eller to af sted. Vi endte med at bo på hotellet The Breakers, som er et kite/dykker hotel. Hotellet var utrolig lækkert med god beliggenhed ned til vandet og utrolig lækker buffet til både morgen og aften. Der kørte en shuttle fra hotellet til spottet ca. hver halve time. På spottet er der storage, kitecenter og en restaurant. Dog koster det 27€ (!!!!!!!), at kite på spottet + storage (!!!!!). Vi plejer at rejse så billigt som muligt, så vi kunne roligt sige at vi var i chock!
Den første dag ankom vi sent til spottet, som så fantastisk ud i aften solen, vi skyndte os at pumpe vores udstyr og havde ikke tid til at undre os over, at der ikke var andre på vande. Efter få minutter kom en lokal mand efter os og sagde at vi skulle “go outside”, det var vi lidt forvirrede over og sejlede længere væk fra stranden. Det viste sig så at “go outside”, betød at man skulle forlade vandet. Han gjorde os opmærksomme på at spottet “lukkede” 18:30, vores ur viste 17:30 så vi var meget forvirrede… Efter lidt diskusion frem og tilbage viste det sig så at hotellet og spottet kørte efter deres egen tid, som var en time længere fremme end den normale tidszone – det var der bare ingen der havde informeret os om… Efter vi havde pakket udstyret ned, fandt vi ud af at den sidste shuttle var kørt. Vi fik dog heldigvis et lift tilbage i en privat bil…

Soma Bay er utrolig smukt og helt klart en oplevelse. Det er et ideelt sted, hvis man bare ønsker at kite og ikke ønsker at tænke på noget eller skulle forholde sig til noget. Men forvent ikke en billig tur.
I April sejlede vi ca 4 dage ud af ca. 10. Spotsne er gode, på trods af betaling for at sejle der (også selvom viden er svag – og man bare liiige vil prøve.)
Egypten er et godt ferie getaway, hvis man ønsker en god pause hjemmefra, varme og luksus hoteller.

Ses på vandet! //Emely

Skriv et svar