Hvad er Satya – Den anden yama

Andet indlæg i serien om de otte grene af yoga, som hver beskriver forskellige stadier af yoga, som man skal igennem for at opnå samadhi (frigørelse, oplysning) ifølge Yoga Sutraerne af Pantajali.

I et tidligere indlæg har jeg beskrevet yama grundlæggende samt gået i dybden af den første yama, nemlig ahimsa.

Læs om Yama & Ahimsa HER

I dette indlæg vil jeg beskrive den anden yama, som på sanskrit kaldes satya og oversættes som sandhed.
Yamaerne er kendt fra Yoga Sutraerne og er lavet til at hjælpe os med at tænke, tale og opføre os med integritet.

Satya handler om at se tingene som de virkelig er og ikke som vi ønsker, at se dem. Dette er dog lettere sagt end gjort, da hver enkelt individ ser verden forskelligt. Bl.a. kultur, religion, tanker, tidligere oplevelser har indflydelse på alt hvad vi siger og gør. Dette betyder også, at ingen oplever ting ens. At kunne leve med satya i livet kræver at man tør og formår at følge sandheden i nuet.

De fleste mennesker vil nok anse sig selv som ærlige mennesker. Det er dog de færreste, som ikke af og til fortæller en lille hvid løgn, for ikke at såre følelserne på folk, der står os nær. Dette kan også være en hvis løgn, der prøver at dække over ting vi, ikke ønsker andre skal kende sandheden om os. For nogle bliver disse små løgne næsten en indgroet del af vores personlighed, at vi næsten selv glemmer, at det er løgn. Dette kan dog føre til at vi kommer til at skade ikke blot og selv med vores løgne, men også mennesker omkring os, som vi holder af.
Hvor mange gange i løbet af en dag, eller en uge bliver man ikke spurgt, eller spørger selv, ”hvordan går det?”. Langt de fleste vil blot svare ”fint”. Men har man det virkelig altid fint? Og har man virkelig lyst til at vide om den anden person man spørger, har det fint? Eller er dette blot en del, af vores kulturelle norm.

Men er det altid okay at sige sandheden? Og kender vi den selv
De fleste vil nok kende til at man har sagt ja til en aftale, arrangement, fest eller ligene. Når dagen kommer, er man ikke så oplagt og har egentligt mest lyst til at blive hjemme. Her vil de fleste komme op med en undskyldning, i stedet for at sige sandheden om at man bare har lyst til en rolig hjemme aften i stedet for at tage ud. En undskyldning kan f.eks. være at man føler sig sløj eller syg. Ved at fortælle denne ”løgn”, for at ”beskytte” sine venner for sandheden, vil man måske opleve, at man rent faktisk begynder at føle sig sløj eller syg.
Ved at tænke, at jeg var træt og sløj, blev jeg sløj. Når vi lyver siger sagesne, at vi fjerner os selv fra vores ”higher self”; vores hjerner bliver forvirrede og vi kan ikke stole på os selv. Ikke nok med at man måske lyver over for andre, kommer man derved også til at lyve over for sig selv.

Skal vi så altid fortælle sandheden lige meget hvad?
Nej. Satya er den anden yama, som følger den første yama ahimsa – som betyder ”ingen skade”. Dette betyder at vi først og fremmest skal tænke på om vi siger noget, der vil skade andre, selvom det godt kan betyde, at vi ikke fortæller sandheden. Dog er det bedre at tie, end at fortælle en løgn.

Først og fremmest handler satya om at give en friheden til at være den man er, uden at burde fortælle løgne til sig selv. Dette kan tage tid, og det kan være hårdt at se løgne man måske har levet med i mange mange år i øjnene og lære og acceptere sit ærlige og ægte jeg. Hvis vi formår dette, vil vi dog åbne op for fantastiske muligheder for os selv, da vi kan findes vores ”ægte jeg” vores ”true self”.

Sayta på yogamåtten
Mange oplever måske at de bliver mere dømmende, når de træder på yoga måtten, selvom det gerne skulle have den modsatte effekt.
Men hvad er en dårlig lærer en dårlig stilling? Det er blot en følelse. Denne følelse stemmer ikke overens med satya. I stedet kan man sige, at man har det svært i denne stilling. Det handler om hvordan vi siger tingene og derved reagere på dem. Vi vil derfor få lettere ved stillingen, hvis vi acceptere at den er svær/hård for os, end ved bare at sige det er en dårlig stilling.

Satya i hverdagen
Når man begynder at indføre satya i ens liv, indser man hvor stor indflydelse ord har på livet, ens glæde og følelser. I starten kan man prøve at gå en dag hvor man er 100% ærlig over for sig selv. Det kan være en god ide, at skrive ens tanker og følelser ned, eller meditere i løbet af dagen, for at få samlet tanker og følelser.
Det handler dog ikke så meget om at vi ikke må sige hvad vi mener og føler til andre, eller til os selv. Men mere hvordan vi udtrykker os. En anden måde, kan være at møde dagens modgang på en anden måde. Prøv en dag at være positiv over alt hvad der sker og se hvordan du har det om aftenen. Nej livet er ikke kun positivt og godt, men mange har en tendens til at være lidt mere negativ end nødvendigt.

Fokus
– Tænk før du taler
Vi har alle hørt dette ordsprog før, men det er virkelig nødvendigt, hvis du ønsker at indføre satya i dit liv. Er det rigtigt hvad du skal til at sige? Gavner det noget? Er det inspirerende? Er det venligt? Er det overhoved nødvendigt? Dette betyder ikke, at du aldrig må sige noget negativt, men tænk over hvordan det bliver sagt.
– Vær ærlig – især over for dig selv.
– Tænk over hvilke ord vi bruger – samt hvornår og hvordan vi bruger dem.

Yoga handler om at blive opmærksom på sig selv, derfor er satya i den grad en del af yoga.

Når jeg underviser i yoga prøver jeg at få mine elever til at føle sig godt tilpas i stillingerne men også at udfordre sig selv. Jeg ønsker dog ikke at de skal føle, at der er en rigtig måde at se ud på i hver stilling. Der er intet, der er forkert og der er intet der er rigtigt.

Hvad tænker du om satya? Er det noget du tænker over i din hverdag eller noget du vil være bevidst over?
/Emely

Følg med på Instagram & Facebook

Skriv et svar