Har du styr på de forskellige yoga stilarter

Vinyasa, yin eller asthanga?

Overvejer du at prøve yoga i det nye år, men har svært ved at finde ud af forskellen på de forskellige stilarter? Så læs med her ☺
Der findes en del forskellige yogastilarter. Ny som gammel yogi, kan det være svært, at finde ud af hvad man kan forvente til de forskellige yoga klasser, derfor har jeg lavet en lille guide ☺
Der findes virkelig mange forskellige stilarter, jeg har derfor kun valgt de mest udbredte.

Hatha
Ha betyder ”sol” og tha betyder ”måne”, dette henviser til balancen af det maskuline aspekt – aktiv, varm, sol og det feminine aspekt – modtagelig, kølig og smidig, som findes i os alle.
I Hatha yoga arbejder man også med stort fokus på vejrtrækningen og at være mere tilstedet i nuet.
Ordet hatha betyder bevidst eller kraftfuld. I hatha yoga arbejder man ud fra asanas – øvelser, der er lavet til at skabe balance mellem din hud, muskler og knogler. Udover det er øvelserne også lavet til at åbne op i de mange energi kanaler der er at finde i kroppen, specielt i hoved-kanalen – rygraden, sådan at energien kan flyde frit.

Vinyasa
Vinyasa betyder flow på sanskrit.
I vinyasa yoga arbejder man med mange forskellige former for yoga, det der kendetegner vinyasa yoga, er at man bliver guidet fra stilling til stilling ved hjælp af åndedrættet. Man kan derfor kalde vinyasa for en flydende meditation.

Ashtanga
Ashtanga yoga er blevet bragt til den vestlige verden af Sri K. Pattahi Jois. Til en ashtanga time, vil du blive guided uden stop igennem en række stillinger. Der findes seks serier af øvelser. Hver serie af øvelser er altid i den samme rækkefølge . Tempoet er højt, energisk og fysisk krævende.

Bikram
En bikram yoga time er altid den samme, lige meget hvor i verden du er. Den eneste forskel er læreren. Man går igennem de samme 26 øvelser og 2 vejrtrænings øvelser, i samme rækkefølge i 90 minutter. Rummet man laver bikram i er altså 40.6 grader med en luft fugtighed på 40%.

Sivananda

Sivananda yoga er en form for hatha yoga grundlagt af Swami Sivananda. Man begynder timen i savasana, derefter laver man nogle solhilsner og derfra øver man typisk på de samme 12 stillinger.

Kundalini
I kundalini yoga arbejder man med de samme bevægelser eller øvelser, dynamisk vejrtræknings øvelser, chanting, meditation og mantras. Hver kundalini øvelse kaldes Kriya

Yin
Yin yoga forgår i langsomt tempo, hvor hver stilling holdes i minimum 3 minutter og op til en længere periode. Selvom man arbejder passivt, kan øvelserne være meget udfordrende, især hvis din krop ikke er vandt til det. Ved at holde stillingerne i længere tid, når man ind til bindevævet, sener og ledbånd – med det formål at øge cirkulationen i ledne samt at øge fleksibiliteten.

Hvis man er glad for en form for yoga, er det ikke sikkert at der også er en anden form for yoga, din krop og sind vil nyde. Jeg ved er der er flere der dyrker en fysisk hård yoga også supplere med mere restorative klasser.

Personligt foretrækker jeg vinyasa og hatha, da jeg finder et dynamisk og sjovt og jeg kan godt lide alle de forskellige variationer og kombinationer man kan lave. Jeg søger dog også inspiration i de andre stilarter og du vil derfor tit opleve mig undervise en enkel eller to yin stillinger på mine hold 😉
Prøv yoga i det nye år hos Yogawinni

Om shanti Emely

Skriv et svar