Costa Rica

Efter 2.5 mdr. i Brasilien, og 10 dage i Panama, gik turen mod Costa Rica, hvor jeg skulle mødes med min veninde hjemmefra. Costa Rica har længe været på ønskelisten, over lande, jeg har ønsket, at besøge, så forventningerne og glæden var høj! Efter at have rejst en tid alene, glædede jeg mig også til at rejse sammen med min veninde, Mathilde.

Nice to know
Sprog: Spansk
Valuta: Collones & Amerikanske dollors
Mad der er værd at prøve: Plantain – ligner en banan, men er større og ikke så sød. Kan spises på forskellige måder, men bl.a. friturestegt.
Man kan drikke vandet fra vandhanen, så medbring evt. drikkedunk hjemmefra, for ikke at bruge unødvendig plastik.

Ankomst
Selvom mange tror det, ligger landets største lufthavn ikke i San Jose (hovedstaden), men i en nærliggende by kaldet Alajuela. Da jeg ankom tidligt om morgenen, og Mathilde om aftenen, havde vi booket et rum på Alajuela Backpackers, som er byens eneste lavpris mulighed for at overnatte. Selve hostlet er fint, vi boede på et privat værelse med eget bad + toilet til 50$ pr. nat. Min sidste nat overnattede jeg der også på et 6-personers mixed dorm til 15$ pr. nat. Min madres var ikke særlig god, jeg lå faktisk nærmest direkte på sengebrædderne og toilet og bad var ikke de flotteste jeg har set og flere uden sæbe. På deres hjemmeside reklamerer de med gratis shuttle til/fra lufthavnen, jeg skrev flere dage i forvejen, tid på min ankomst samt fly nummer (og fået svar med ok), men da jeg ankom til lufthavnen, var der ingen til at hente mig, jeg ventede virkelig længe og prøve også at ringe til stedet uden svar. Jeg endte så med at tage en taxi (koster dog kun 5$, der er også mulighed for at tage en bus til Alajuela busstation og derfra gå til hostlet ca. 500m). Da jeg ankom på hostlet, troede de at jeg skulle hentes om aftenen og refunderede derfor mit beløb til taxien. Senere på dagen fik jeg dog at viden af en anden medarbejder, at en chef havde givet alle shuttle chaufførerne fri, da det var en fridag? Da min veninden ankom senere på dagen, ville de ikke refundere hendes taxi, da det kun er til 1 person, selvom vi boede på dobbelt værelse. Når man skulle derfra kører shuttlen kun 4 gange om dagen, så de fleste ender med at skulle betale en taxi selv (dette gør de ikke opmærksom på, på deres hjemmeside).
Der er relativ god internet forbindelse og der er mulighed for gratis opbevaring af tasker, hvilket gjorde det muligt, at jeg ikke skulle rejse rundt med mit kitesurfing udstyr i flere uger.
Med det sagt, er det et ok sted, at tilbringe når man ankommer, skal rejse, men lad vær med at brug unødvendig tid her.
Selve Alajuela har ikke meget at byde på. Man kan finde steder at spise, så som Taco Bell og MacDonalds, ok supermarkeder og en kirke der er flot at kigge i. Selvom jeg gik ved højlys dag, rigeligt påklædt blev jeg råbt af, piftet af ca. hver 50m, så jeg følte mig ikke så godt tilpas i byen. Der ligger en busstation i byen og det er oftest ikke nødvendigt først at tage til den større terminal i San Jose for at skifte, da flere busser stopper i Alajuela enten før eller efter. Vi spurgte til råds ved vores hostel, men han oplyste os om forkerte bustider, så vil du være helt sikker, ville jeg stikke hovedet forbi og spørge om tiderne.

La Fortuna
Første stop på turen var byen La Fortuna, som ligger ved den populære vulkan Arenal. Fra Alajuela tog vi en bus, der varede ca. 4-5 timer og kostede omkring 5-6$. Det var en fin tur, med meget flot landskab på vejen. Vi havde ikke de store planer, da vi ankom, men en mand henvendte sig til os, da vi stod af bussen og tilbød os et sted at sove. Der findes overnatningsmuligheder i alle prislejer og standarter. Alt fra hostels til lækre hoteller med flot beliggenhed. Vi endte med at sove i et privat værelse med delt bad og toilet til kun 7$ pr. person ved Cabinas Jerry! Dette endte med at være det billigste sted, vi overnattede på hele turen. Der var også et lille køkken så man evt. selv kunne lave mad nogle gange.
La Fortuna tilbyder mange aktiviteter for den almene turist, men også den eventyrlystne rejser, dog syntes jeg det hele var lidt amerikaniseret (sorry, not sorry), og lidt for ”turist-venligt”.

Vandfald vi besøgte på turen omkring Arenal
Vandfald vi besøgte på turen omkring Arenal

Fra byen kan man enten gå eller leje en cykel til få $, og cykle ud til et vandfald. Vi påbegyndte gåturen, som er en fin og flot tur, men nåede dog ikke ud til vandfaldet inden det lukkede. Det koster 12$, at komme ind. På turen kan man også besøge en chokolade farm, som koster 50$ pr. person, at besøge.
De fleste besøger La Fortuna, for at besøge én eller begge af de nærliggende vulkaner. Vi besluttede at tage på en arrangeret halvdagstur til Arenal, hvilket vi betalte omkring 300kr. for. Turen inkluderede transport til vulkanen, gåtur med guide til bl.a. vandfald, hængebroer, smuk solnedgangs udkigspunkt med vulkanen i baggrunden, samt besøg ved hot-springs (varme kilder), på tilbage vejen. Vi havde en god tur! Det vi havde håbet var en vandretur, var dog mere en gåtur på brolagte stiger ved bunden af vulkanen. Dog var udsigten meget smuk og det var sjovt at bade i de varme kilder, hvor vi også prøvede en ansigtsmaske af vulkan jord.

Red eyed frog - går også under navnet Marijuana frog
Red eyed frog – går også under navnet Marijuana frog
Vulkanen Arenal
Vulkanen Arenal

Vi fik fortalt, at det ville koste ca. det samme at lave turen selv, da man skulle betale en taxa til vulkanen samt indgangs billet, vi fandt dog senere ud af, at det var muligt, at tage en bus derud. De fleste hoteller eller hostels kan hjælpe med både en arrangeret tur (prut gerne lidt om prisen) og også hvis man ønsker at besøge vulkanen selv.
Den anden vulkan hedder Chato Volcano, her er det muligt at vandre til toppen og derefter bade i den, da der er et hult krater. Vi besøgte den dog ikke, men man kunne få en tur hvor man besøgte begge vulkaner samme dag.

La Fortuna er en hyggelig om ikke andet turistet by, der er flere souvenirs shops at finde og flere gode restauranter. Vi spiste bl.a. på Soda La Moringa, som tilbyder traditionel Costaricansk mad (ris, bønner, stegt plantain etc.), til billige penge. Vi prøvede både frokost og aftensmad ved The Living Room, som hævder, at de har byens bedste vegetar mad. Maden er okay god, men det koster dog også lidt mere.

16650457_10212647961980183_923654936_n

Klimaet er lidt køligere i La Fortuna og det er derfor en god ide, at medbringe en trøje og især også regnslag (også uden for regnsæsonen!), da det (kan) regne en del.

Manuel Antonio
I Manuel Antonio finder man en af Costa Ricas mest populære nationalparker – med fantastisk udsigtspunkter og rige dyreliv. Manuel Antonio byder dog også på lækre restauranter, hyggelige hostels og lækre strande! Det siges der skulle være mulighed for også at surfe, dog var der ingen bølger, da vi besøgte stedet, men i stedet dejligt roligt vand at bade og svømme i.

Vi boede ved Serena Vista, som var med til at gøre vores oplevelse i Manuel Antonio helt fantastisk. Hostlet har en af byens bedste beliggenheder med den smukkeste udsigt over junglen med havet i baggrunden. Perfekt sted at slappe af eller nyde morgenfreden. Dorm room fra 11$ og private rum til 50$ inkl. morgenmad bestående af toast og kaffe. Faciliteterne er rene og der er god stemning i blandt de besøgende. Det eneste minus ved stedet, er at det ligger et stykke væk fra både stranden og parken. Stranden ligger ca. 30 minutters gang derfra og parken ca. en time. For os var det intet problem, men der er også mulighed for at køre med bus eller taxi derhen. Det eneste dårlige, der er at sige om at gå i Manuel Antonio er at mænd råber efter en, som det aldrig er oplevet før. Det er virkelig ekstremt – en ny ca. hver 20 meter man går. De holder det heldigvis blot til råb og pift og forventer ikke svar eller yderligere kontakt.

Nyder en smuk udsigt fra hostlet!
Nyder en smuk udsigt fra hostlet!

Selve parken er en god ide at besøge, så tidligt som muligt, hvis man gerne vil undgå at blive fanget i kæmpe mængder af turister. Der er mulighed for at tilkøbe en guide, som kan forklare om f.eks. planter og hjælpe med at spotte dyr. Vi klarede dog turen uden problemer og så bl.a. dovendyr! Der er flere forskellige stier man kan vælge i parken og man kommer forbi nogle helt fantastiske udsigtspunkter. Der er meget flotte i strande i parken – så medbring badetøj og en madpakke!

Udover at besøge parken og nyde solen på stranden. Var vi til flere yogatimer ved Holis Wellness center, med 3-4 timer hver dag. Én time koster 15$, men der er mulighed for at købe 4 klasser til 34$, dertil får man også 15$ rabat på forskellige behandlinger samt ”gratis” smoothie og kaffe ved cafe Emilios, med smuk udsigt over det smukke blå hav.
Yoga timerne var gode og udfordrende, vi prøvede også Arial Silk yoga – første gang for os begge – timen var godt guidet og det var sjovt, at prøve noget andet.

16558955_10212647969100361_1974154641_n

Der er god mad at finde i byen, jeg var specielt begejstret for at finde lækker vegetar mad efter at have levet af ris og kål imens jeg var i Panama. Vi spiste flere gange på Falafel bar som udover lækre salater og sandwiches også tilbyder virkelig lækre smoothies.

16683146_10212647961180163_654024448_n

16559027_10212647960180138_207021984_n

Montezuma
Efter Manuel Antonio satte vi kursen mod Montezuma (også kendt som Montefuma… Hvis du ikke kan spansk kan du slå ordet ”fumar” op og så tænke lidt over betydningen). Fra Manuel Antonio tog vi en tidlig bus til Quepos, fra Quepost med en bus til Punta Rena, hvor vi skulle med en færge, som tog ca. 1.5 time (meget rolig tur, med flot udsigt), fra færgen tog vi yderligere en bus til Montezuma. Vi var først fremme omkring solnedgang, så det var lidt af en tur.

16683373_10212647959940132_1607604096_n

I Montezuma boede vi en uge, på Rancho Delicioso, hvor vi deltog i et yoga og permakultur kursus. Vi havde flere ture til Montezumas lille by, som byder på hyggelige butikker, restauranter, strand og surf! Vil især anbefale en lækker isbutik der bl.a. har Piña Colada is! Mums!

15965838_1199021660182179_1194943442856149439_n

Hver torsdag er der reggae night på Chicos bar, hvor der bliver danset igennem til lækre central amerikanske rytmer! Der er flere vandfald, man kan gå til og springe fra. Vil beskrive det som en lille flippet by, med god stemning!

16650115_10212647955260015_53064039_n

Santa Teresa
Santa Teresa var et af mine ynglings steder på turen! Det er en lille by med fed surf vibe, yoga og lækre restauranter! Jeg besøgte byen primært for at forbedre mine surf færdigheder og blev bestemt ikke skuffet! De fleste dage var bølgerne gode tidligt om morgenen og lige før solnedgang! Board-leje koster 15$ for en halv dag og 20$, for en hel. Det er et beachbreak og en af verdens smukkeste solnedgange, selvom der er en del i vandet kan man ikke andet end at føle sig glad når man ligger i vandet og venter på bølger til denne smukke solnedgang!

16652736_10212647957420069_682861067_n

Udover surf er der flere steder, som tilbyder yoga i byen. Jeg boede ved Casa Zen, som har flere daglige yogahold. Alt fra svedig vinyasa time til blid yin. Det eneste negative jeg vil sige om yogaen er, at yogamåtterne er vildt klamme de lugter og burde for længst være skiftet ud!

16651871_10212647959500121_47046171_n

Som sagt boede jeg ved Casa Zen de fleste dage. Jeg gav 18$ for et dorm inkl. morgenmad. Det var et meget stille og behageligt hostel virkelig tæt på stranden. Der er dog utrolig mange steder at bo, jeg kiggede selv på Wave trotters, som så ud til at have en god surf stemning med en masse unge – var dog full booked, da jeg var på jagt!

16683427_10212647969060360_1921997691_n

Stille og rolig by – ikke så meget at lave udover yoga, surf og at nyde den fantastiske solnedgang på stranden med en øl! – Man føler virkelig man lever det gode liv der!
Det kan godt virke lidt besværligt at komme fra og dertil, fra San Jose, men der går en bus, fra Santa Teresa, som kører en til færgen – ens ting bliver i bussen og samler en op igen og kører så videre til både lufthavnen og San Jose.

16684600_10212647971700426_2026348620_n

Alt i alt en skøn tur til Costa Rica! En god kombination af natur og aktion!
Pura Vida – nu er jeg på vej til Colombia….

Følg min rejse på Instagram & Facebook

4 Comment

  1. Anonym says: Svar

    Det er uhyre interessant at høre om. Desværre er jeg for gammel til at tage på sådan en tur men jeg begynder at drømme når jeg ser billederne Fortsat gode oplevelser M J J

  2. Åh, Costa Rica er fortryllende – og dit blogindlæg giver os SÅ meget lyst til at rejse tilbage asap! Især Santa Teresa har kastet en eller anden trylleformular over os. Vi ELSKEDE det sted og taler tit om, at vi snart må tilbage. Kh Mette

  3. Anonym says: Svar

    Tak for du deler dine oplevelser med alle os . Tak for de dejlige stemningsbilleder. Så letter tågen lidt på nethinden – på en regnfuld og overskyet dag i DK. Mest af alt rykker det i passet og billige flybiletter tjekkes. Fortsat god tur til jer begge.
    KH Kirsten Toplund

    1. emelyfreja says: Svar

      Mange tak for din søde kommentar Kirsten! Jeg håber du finder nogle billige billetter! :-))

Skriv et svar