Colombia

I oktober 2016 begyndte jeg min rejse på 6 mdr. Jeg startede med blot en flybillet til Brasilien, og uden mange andre planer. Efter at have tilbragt 2.5 måneder i Brasilien rejste jeg en måned i Panama og Costa Rica. Jeg nyder at leve og være tilstede i nuet, så tiden fløj af sted. Jeg var så småt begyndt at føle det var tid til at forlade Costa Rica, så jeg købte biletter til Colombia, som jeg ikke kendte meget til og to dage senere sad jeg i flyet med blot en bookning den første nat tæt på lufthavnen, da jeg landede sent.
Colombia viste sig at være et fantastisk valg med unikke natur og kultur oplevelser!

Smuk solnedgang i Cabo de la Vela

Nice to know
Sprog: Spansk
Valuta: Colombianske pesos COP
Mad der er værd at prøve: Tomates de abol. Jeg er ret sikker på, der ikke findes en engelske eller dansk oversættelse, men den direkte er tomat fra et træ. En frugt der minder om en tomat i udseende, dog er den mere sød og nydes oftest i en jugo (juice)

Cabo de la Vela
Første stop på turen var Cabo de la Vela, som er en meget øde lille Wayuu indianer fiske landsby. Indianerne bor selv i traditionelle simple hytter lavet af kaktus, hvor de sover i hængekøjer lige ud til det smukke turkis hav.

Hytten, man kan bo i
Mulighed for at sove i hængekøje

Dette afspejler også de overnatningsmuligheder der er som turist. Landsbyen for strøm fra en generator og der er kun strøm og løbende vand få timer om dagen – typisk et par timer efter solnedgang. Der er absolut ingen mulighed for internetforbindelse – så man føler sig virkelig langt fra alt andet i verden, med kun mulighed for at leve i nuet – hvilket er en meget unik følelse, som det efterhånden er svært at finde andre steder i verden. Efter et par dage i Cabo er det svært at forestille sig et liv uden for landsbyen og til sidst er det blot drømme om de ting man ønsker at spise, når man kommer tilbage til ”virkeligheden”. Menukortet er ikke stort, men området er bl.a. kendt for nogle af Sydamerikas bedste hummere og fisk.

Som Lonely Planet også skriver, er Cabo de La Vela ikke for alle og især ikke for rejsene der søger lidt luksus. Der er ingen i landsbyen der snakker engelsk, så hvis du ikke kan spansk, kan det være en god ide med en ordbog med mindre du er ualmindelig god med tegnesprog 😉

Den letteste måde at komme til Cabo på er, at flyve til Riohacha, hvorefter man kan tage en taxi til omkring 250.000 COP. Fra Riohacha er det også muligt at komme med en delt taxi, også kaldet en coloctivo fra Cootrauri til Urribia, hvilket koster omkring 15.000 COP, man venter på at den fyldes op og afgår fra 5 til 18. Det tager omkring en time. Fra Urribia skal man med en 4WD truck, hvor man sidder på små bænke bag i, dette tager omkring 2.5 time og koster 15.000 COP. De kan blive godt fyldt op med alt fra lokale til geder og smuglet benzin fra Venezuela. Det lyder måske som en lidt besværlig tur, men det er faktisk ret simpelt og fungerede også fint med store kitesurfing tasker. Det er muligt at komme til Riohacha fra større byer som Santa Marta og Cartagena.

Den eneste gade, i byen

Cabo de la Vela tilbyder fantastiske solnedgange og flot strand. Fra landsbyen er det muligt at tage på en tur til Punta Gallinas, som er Sydamerikas nordligste punkt.

Vi var kommet primært for at kitesurfe. Vi havde hørt godt om spottet og set fantastiske billeder og film.
Vi blev hurtigt enige om, at det er det fladeste spot vi nogen sinde har set. Spottet er off-shore, vinden kommer ca. 60 km over land, hvilket derfor gør at den er virkelig stødende. Ikke stødende, som man kender hjemme fra, vil nærmere beskrive det som meget hullet, du kan sejle i fuld fart og ud af det blå er der intet vind. Vi havde en dag uden vind, ellers var der alt fra let vinds sessions til virkelig virkelig powered sessions på de små kites! Det er et forholdsvis stort område, og man kan bunde de fleste steder, dog skal man passe på sting rays (rokker med pigge på halen) (tror det var det de prøvede at forklare mig… så godt er mit spansk desværre ikke). Der ligger flere kite skoler der tilbyder undervisning, underviserne virkede gode og professionelle, dog vil jeg ikke mene det er det optimale sted, at lære at kitesurfe, pga. den stødende og til tider meget stærke vind.

Et af de fladeste spots, jeg har besøgt
Leyna Beachwear
Smukt sceneri

Vi tilbragte omkring 10 dage i landsbyen, og have en god tid, men jeg ville dog ikke anbefale nogle at tage dertil for at kitesurfe. Vinden er simpelthen for stødende til at det er sjovt, og det ligger ikke let tilgængeligt.

Santa Marta
Fra Riohacha tog vi en bus til Santa Marta, meget behagelig bus til blot 15.000 COP. I Santa Marta boede vi ved Aluna, som har meget fine privat værelser og dorms til gode penge. Der er meget roligt og behagelige fælles arealer, godt køkken og en stor bogudveksling. Personalet er søde og hjælpsomme og hotellet ligger dejligt centralt. Vi tjekkede også det kendte hostel Dreamers ud, dette lå dog en del uden for byen (man bliver nød til at tage en taxi derind), og der var mange mennesker og larm fra musik og druk tideligt på dagen. Godt sted, hvis man ønsker at møde andre unge rejsende og kan lide feststemning.
Santa Marta, er en fin lille hyggelig havne by, der er dog ikke al verdens at foretage sig, men mange tilbringer tid her før og/eller efter ture til Sierra Nevada. Der er en fin strandpromenade, gadeboder, museer (nogle er gratis) og flere gode spise steder. Vil helt klart anbefale Ikaro, som er en vegansk og vegetarisk restaurant med overaskende smagfulde retter.
Der er super god stemning på hovedgaden om aften hvor flere artister kommer og laver shows. Alt fra fantastisk break dance til smuk sang og violin spil! Jeg nød virkelig de meget talentfulde artister.

La Ciudad Perdida

Fattigdom i Santa Marta

Spørg på dit hotel hvilke områder der er bedst at holde sig fra om aftenen og hold dig alligevel til de store gader. Vi gik på en sidegade en aften på vej ud og spise, da en mand kom op bag mig og tog fat mellem benene på mig. Der var flere på gaden, men en meget ubehagelig og grænseoverskridende oplevelse.

La Ciudad Perdida
I Santa Marta bookede vi en 4-dages vandretur i junglen til La Ciudad Perdida. La Ciudad Perdida er en gammel by, som ligger flere dages gang inde i naturskønne Sierra Nevada. På turen sover man enten i køjesenge eller hængekøjer og man går imellem 6 og 8 timer hver dag. Turen er fysisk hård, da det går meget op og ned, men er helt klart et besøg hver hvis man er i Colombia. Jeg har aldrig oplevet så flot natur kombineret med kultur. På turen vil man komme forbi flere små landsbyer, hvor der stadig bor indianere, som lever af de grøntsager de dyrker på sletterne. Vi var på turen med beroet Magic Tours og var meget tilfredse. God engageret guide, oversætter, god mad (også til vegetarer), massere af snacks og mulighed for at gå i sit eget tempo.

Vandring med rygsæk. Har kun medtaget det absolut nødvendige (tog også en yogamåtte med ups)
Et traditonelthus for stammebeboerne i Sierra Nevada
Mahmod – vis mand

En lille snack pause, hvor den fantastiske natur nydes og jeg samler energi til at forsætte vandringen
På vej over en lille flod
Noget af den smukkeste og uberørte natur, jeg har oplevet

Førhen blev store dele af Sierra Nevada brugt til at dyrke marijuana og kokain. Der findes en del kokain buske, og indianerne i området er alle kendt for at tygge dem sammen med kalcium – dette skulle få dem tættere på naturen.

Kan ikke andet end at anbefale denne skønne tur.

Cartagena
Colombia turen sluttede for os i Cartagena. Vi tog en shuttle fra Santa Marta, vi kunne lige så godt have taget en lokal bus, dette havde taget ca. samme tid og været mere behageligt. Vi tilbragte en dag i den farvestålende by ud til havet med at kigge i spændende butikker, markeder og spise god mad. En del mere turistet end de andre steder i Colombia vi besøgte, men meget charmerende. Byen har også en lufthavn med hyppige afgange til bl.a. Bogotá.

Har du besøgt Colombia? Hvad syntes du om det? Vil du tilføje nogle rejse tips? ☺

//Emely
Følg min rejse på Instagram & Facebook

7 Comment

  1. Anonym says: Svar

    Var selv i Colombia og stederne du beskriver tilbage i 2010, kitesurfede pap Cabo de la Vela – smukt sted, men ikke meget at lave andet end surf, slappe af og spiser platano 🙂
    Feed beskrivelser, får helt lyst til at tage derned igen

  2. Karen Bundgaard Høi says: Svar

    Tak for den spændende rejsebeskrivelse og de vidunderligt smukke billeder fra junglen. Jeg skal helt sikkert også til Colombia på et tidspunkt før jeg bliver for gammel- jeg fik lyst til det allerede da jeg læste om landet og cartagena i Gabriel garcia Marquez´bog: `Kærligheden i koleraens tid`. hilsen Karen Hoi (jeg går til yoga hos din mor) ;o)

    1. emelyfreja says: Svar

      Hej Karen! Er meget glad for at du kunne lide mit indlæg! Billeder er skønne til at forevige minder. Den bog har jeg ikke hørt om, men den må jeg helt klart læse! Jeg har noteret navnet! Vi ses til yoga 🙂 Kh Emely

  3. Anonym says: Svar

    Tak, for de dejlige billeder, dine observationer af stort og småt. Dejligt med info om maden i landene. Man får lyst til at rejse, når man læser dine beskrivelser af lande, som ellers ofte omtales meget dårligt, må du fortsat få mange dejlige oplevelser på din vej ud i den store Verden.
    Kh Ki

    1. emelyfreja says: Svar

      Tusinde tak for din søde kommentar! Er glad for at det er til inspiration! Kh Emely

  4. Anonym says: Svar

    Emely du er bare fantastisk☀ ❤Håber mange giver sig tid til at læse dine skønne oplæg Elsker at læse og mærke din glæde for livet og alt omkring dig Og ikke mindst se dine dejlige sigende billederTak for dig og for at du deler med os alle. Glæder mig altid til at læse mere af det du skriver!!

    1. emelyfreja says: Svar

      Tusinde tak for de søde ord. De varmer <3 Kh Emely

Skriv et svar